WORKSHOPS

Jeg underviser workshops i hele landet, hvor deltagerne kan lære de vigtigste principper for træning af nervesystemet.
Deltagere får blandt andet effektive øvelser til at reducere smerter og skader samt optimere syn, balance og præstationer.

Klik her og hør hvad en workshopdeltager siger:

Kontakt mig for at høre mere om mulighederne eller for at få et skræddersyet tilbud til din klub, virksomhed eller forening.

Vi dækker blandt andet disse emner:

SKADER OG SMERTER
Lær om hjernens rolle i bevægelse, præstation og smerter, og hør mere om hvordan du kan reducere dine smerter og skader samt optimere dine resultater ved hjælp af de vigtigste principper for effektiv “hjernetræning”.
Lær smertereducerende og skadesforebyggende øvelser og principper du kan bruge i din egen træning. Vi arbejder blandt andet med dynamiske ledmobilitetsøvelser, graded exposure øvelser og isometrisk styrketræning.

SPORTSVISION TRÆNING
Lær at optimere din reaktionshastighed og præcision, samt reducere din skadesrisiko.
Gennem enkle syns- og balanceøvelser kan du lære at reagere hurtigere og bevæge din krop med større kraft og præcision.
Vi arbejder også med sportsspecifikke bevægelsesøvelser for at forbedre koordination.

Søndag d. 11/1-2015 havde vi i Skanderborg Taekwondo klub fornøjelsen af, at have Thomas og Lars fra Hörnell & la Cour på besøg til et seminar som skulle omhandle skadesforebyggende og præstationsoptimerende træning. Vi var en blandet flok som har trænet Taekwondo mellem 5 og 25 år, og som er fungerende instruktører eller hjælpeinstruktører, heriblandt også flere eliteudøvere. Seminaret startede med fokus på skadesforebyggende metoder til at identificere områder i bevægeapparatet som ikke fungerer optimalt. Herefter gennnemgik vi metoder til at styrke disse svage områder, herunder med fokus på hvordan man kan træne selvom man allerede har skader. Derefter gennemgik vi præstationsfremmende træning, med særlig fokus på synstræning og en gennemgang af hvor vigtigt det er, at fundamentet er i orden, inden man kan bygge ovenpå med mere traditionel styrke- og hurtighedstræning. Vi var også inde over hvordan stress under træning (f.eks. for hård kontakt) kan være totalt ødelæggende for at opnå resultater. Generelt indeholdt seminaret rigtigt mange spændende informationer og øvelser, som vi fremadrettet vil indarbejde i vores daglige undervisning, for på den måde at kunne minimere skadesrisiko og optimere udbyttet både for os selv, men også for vores elever. Thomas og Lars formår at videregive information på en fængende og kompetent facon, hvor teori og praksis suppleres effektivt.
Heine Pedersen , 5. Dan, Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub