Neurotræning

Hjernerystelser og piskesmæld
Langvarig stress
Smerter og skader
Sport

Få hjælp til hjernerystelser og smerter

Ved hjælp af enkle øvelser rettet mod dit nervesystem, kan du selv aktivt genoptræne skader, smerter, spændinger og andre fysiske problemer.

Jeg kombinerer den nyeste viden om neurovidenskab og de bedste træningsteknikker fra elitesportens verden til en helhedsorienteret træningsform, der hjælper dig med at få styr på krop, smerter og bevægelse.

Jeg tror på at kroppen, ved hjælp af aktiv træning, har enormt potentiale til at blive sundere og stærkere, samt komme af med gamle skader, smerter og skavanker.

Jeg tror på at alle kan blive bedre med den rigtige viden og et individuelt designet genoptræningsprogram med den rigtige grad af belastning.

Derfor arbejder jeg helhedsorienteret med din krop, dit åndedræt, din kost, dine søvnvaner og fysiske stresssymptomer for at hjælpe dig til at opnå optimal sundhed.


Hjernerystelser / Piskesmæld

Typisk kommer hjernerystelses- og piskesmældsklienter til mig med symptomer som hovedpine, nakkespændinger, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær, og problemer med sensoriske belastninger som lys og lyd.

Jeg bruger neurologisk fokuseret syns- balance og bevægelsestræning til at rette op på de problemer der er opstået efter ulykken.

Smerter / Skader

En skade i kroppen heler hos de fleste mennesker på ca. 3 måneder. Dog kender de fleste af os følelsen af en gammel skade der bliver ved med at gøre ondt, lang tid efter den er helet. Eller et område af kroppen der på uforklarlig vis begynder at gøre ondt, uden vi har slået det.

Årsagen til det, finder vi i nervesystemet.

Læs hvad mine klienter har oplevet

Som så mange andre ishockeyspillere før mig, fik jeg et slag og en hjernerystelse i en kamp. Jeg tilbragte de fleste timer i løbet af de efterfølgende tre måneder i et mørkt rum – både bogstaveligt og mentalt. Lys gjorde ondt og oplevelsen af at være sat ud af spillet, hang som en sky over mit hoved. Jeg tog imod alle de behandlingstilbud jeg fik, for hurtigst mulig at komme tilbage på isen og i skole – men ingen virkede. Så blev jeg introduceret til Thomas.

Thomas udredte mig, og lavede et skræddersyet øvelsesprogram til mig. Jeg gik til tjek hver anden uge, og efter lidt mere end tre måneder var jeg tilbage på fuld kraft.

De øvelser, som jeg gjorde mig kampklar igen, har også gjort mig til en bedre spiller – blandt andet ved at træne min balance.

Jeg kan varmt anbefale Thomas – både til dem, der er ramt af hjernerystelse, og alle som vil blive en bedre sportsudøver. Du vil lære nye måder at træne på, som giver dig nye muligheder i din sport.

Michelle Weiz,
ishockeyspiller på landsholdet


Jeg gik hos Thomas la Cour relativt tidligt i mit skadesforløb.
Med hjernerystelse og WAD kunne jeg ikke ret meget uden at skulle hvile mig hele tiden.

Thomas fik mig bogstaveligt talt på benene igen. Med nænsom træning og særdeles brugbar information om mine nervefunktioner, kombineret med kostvejledning fik jeg en større forståelse af, hvor min grænse gik og jeg kunne langsomt øge min kondition og derved undgå at få andre komplikationer pga. stilstand.
Selve forbedringen i kondition gav mig mere energi til at klare hverdagen.

Er man typen, der gerne vil hjælpe til med sin egen helbredelse, er et forløb med Thomas guld værd. Også på et mentalt plan.

Paula Larrain,
TV vært, journalist og forfatter


Jeg faldt og pådrog mig en hjernerystelse tilbage i februar. Efterfølgende måtte jeg sygemelde mig et par måneder, for så at starte op på mit job igen på halv tid. Uden den store succes. Næsten hver dag i tre måneder gik jeg tidligt hjem med ondt i hovedet og en forvisning om, at min tilstand aldrig blev bedre. Sport fik jeg heller ikke dyrket, da min læge frarådede det.

Desperat for at få det bedre – og for at få nogle råd til at komme i gang med at dyrke sport igen – fik jeg anbefalet et forløb hos Thomas la Cour af en bekendt, som er fysioterapeut.
Det har jeg ikke fortrudt et øjeblik.

Thomas får dig i gang igen med et målrettet træningsprogram, der tager udgangspunkt i hvad du kan overkomme. Helt konkret har jeg fået trænet min balanceevne og mit syn. Det har virket.

Allerede efter to konsultationer var jeg igang med at dyrke motion i mit fitnesscenter. I dag, efter fem konsultationer over knapt tre måneder, kan jeg både passe mit job foran en skærm i mange timer og styrketræne uden at få ondt i hovedet.

Søren Juul,
journalist

Har du spørgsmål til mine ydelser?

Udfyld formularen, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.