Smerter og skader

Spænder smerter ben for din hverdag?

Kom årsagen til dine smerter til livs, ved hjælp af enkle øvelser rettet mod dit nervesystem.

En skade i kroppen heler hos de fleste mennesker på ca. 3 måneder. Dog kender de fleste af os følelsen af en gammel skade der bliver ved med at gøre ondt, lang tid efter den er helet. Eller et område af kroppen der på uforklarlig vis begynder at gøre ondt, uden vi har slået det.

Årsagen til det, finder vi i nervesystemet.

Skader, overbelastninger og smerter ændrer nemlig på hvordan vi bevæger os, og “mudrer” forbindelsen mellem hjernen og kroppen.

Hvis nervesystemet på den måde får sværere ved at styre kroppen præcist, vil vi ofte opleve smerter samtidigt med at sandsynligheden for nye smerter og skader også stiger. Det fører ofte til en ond cirkel af mindre bevægelse, aftræning og yderligere forværring i smerterne.

Jeg er specialiseret i at hjælpe dig med at komme årsagen til dine tilbagevendende smerter til livs, ved hjælp af målrettet, aktiv træning med enkle neurotræningsøvelser.

Ingen af øvelserne er smertefulde at udføre, og de kan alle laves nemt derhjemme med et minimum af udstyr.

Neurotræning giver dig:

– Færre spændinger og smerter

– Større styrke og bedre kropsholdning

– Bedre bevægelse og mindre stress

– Forbedret din balance og dit syn

– Bedre reaktionstid, koordination og optimal skadeforebyggelse

– Mere energi og overskud

For at få det bedst mulige overblik, starter jeg med at tale med dig om din historik, og udfører derefter en række modificerede neurologiske tests, for at afklare hvilke områder af kroppen og nervesystemet der har størst behov for at blive styrket med øvelser. 

Efterfølgende vil du blive undervist i, og sendt hjem med et genoptræningsprogram bestående af en række enkle hjemmetræningsøvelser, der typisk tager omkring 5 minutter at gennemføre.

Dette program forventes du at træne på egen hånd, (optimalt 2-3 x dagligt) indtil næste session.

Jeg vejleder også i gradueret optrapning af andre bevægelsesaktiviteter (som f.eks. tilbagevenden til sport og motion).

Træningssessionerne ligger normalt med ca. 3-4 ugers mellemrum, hvis du har mulighed for at træne som jeg anbefaler.

Et træningsforløb vil altid starte med en indledende undersøgelse, for at klarlægge hvilke områder du får mest ud af at arbejde med. Derefter taler vi sammen om hvad der dukker op under undersøgelsen og hvad der giver bedst mening for dig fremadrettet.


Læs hvad mine klienter har oplevet

Jeg havde over en længere periode døjet med meniskskade i knæet, og en lang række følgeskader i form af stivhed og unødvendige spændinger i kroppen.

Thomas undersøgte hvordan hele min krop hang sammen, og gav mig de rette øvelser og behandlinger til at komme tilbage og endda i bedre form end før jeg blev skadet.

Desuden fik jeg rettet op på dårlige bevægelsesvaner, og fik generelt optimeret min finmotorik, balance og bevægelighed.

Jeg kan varmt anbefale træning hos Thomas la Cour uanset om du har smerter eller bare gerne vil optimere funktionen og bevægeligheden af din krop.

Emilie Gregersen, Danser


Jeg havde døjet med smerter i halebenet og inflammation i skuldrene et års tid. Jeg havde aldrig forstillet mig, at de rette bevægelser og øvelser kunne eliminere smerten.

Hos Thomas blev der brugt tid på at undersøge hvordan hele min krop var skruet sammen og han gav mig de rette værktøjer til, at jeg aktivt kunne helbrede min egen krop.

Det var enormt befriende at slippe for medicin og den smerte jeg oplevede via behandlinger. Jeg vil varmt anbefale træning hos Thomas, uanset om man lider af smerter eller generelt ønsker at forbedre kroppens funktion.

Stella Bülow Hansen, Bygningskonstruktør

Har du spørgsmål til mine ydelser?

Udfyld formularen, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.